MEDICINSK BEHANDLING

Den medicinske behandling følger som regel en “behandlingstrappe”. Det betyder at man starter med én type medicin, som man løbende udskifter med en anden, hvis det bliver nødvendigt. Hvis dit barn har meget svær IBD, kan man starte omvendt med en mere aggressiv behandling, som man løbende nedtrapper til det nødvendige niveau.

Kortikosteroider

Hvem kan blive behandlet med kortikosteroider mod IBD?
Kortikosteroider, også kaldet binyrebarkhormoner, bliver både brugt ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa. De bruges for eksempel, hvis barnet får udbrud, selvom det er i behandling med anden medicin.

Hvordan virker kortikosteroider mod IBD?
Kortikosteroider virker ved at:

  • dæmpe betændelsen i tarmslimhinden
  • lindre smerter (som supplement til smertestillende medicin)
  • lindre kvalme
  • mindske træthed

Hvilke typer af behandling med kortikosteroider findes der?
Det kan både gives som tabletter, injektionsvæske, stikpiller eller i væskeform til indhældning i tarmen. Hvilken form, barnet skal bruge, afhænger bl.a. af, hvor i tarmen det har betændelsestilstanden.

Bivirkninger ved kortikosteroider mod IBD
Kortikosteroider forebygger ikke udbrud, men kan virke hurtigt og effektivt på akutte sygdomsudbrud. Desværre har behandlingen en lang række bivirkninger. De mest almindelige er:

  • Væskeophobning i kroppen – typisk væske ved anklerne, man tager generelt på, ansigtet kan hæve op og blive ’måne-agtigt’, maven bliver tyk og man kan få en såkaldt ’bøffelpukkel’ på ryggen
  • Væksthæmning ved langvarig brug
  • Øget hårvækst
  • Strækmærker i huden (typisk på mave, inderlår og bryster)
  • Humørsvingninger (opstemthed eller depression)
  • Rastløshed
  • Sult eller manglende mæthedsfornemmelse
  • Søvnforstyrrelser

De mere sjældne bivirkninger er:

  • Øget risiko for sukkersyge
  • Risiko for forhøjet blodtryk

Lægen vil jævnligt vurdere, om gevinsten er større end bivirkningerne. Hvis ikke behandlingen virker tilstrækkeligt, afbryder man og prøver en anden behandling.

 

5-ASA

Hvem kan blive behandlet med 5-aminosalicylsyre?
De fleste med let eller moderat colitis ulcerosa bliver i første omgang behandlet med 5-ASA-præparater (5-aminosalisylsyre eller aminosalicylater). Man kan tåle behandling med 5-ASA i lang tid, og faktisk lige så længe den virker mod betændelsen, og både lægen og du sammen med dit barn vurderer, at det giver mening af fortsætte.

Hvordan virker 5-aminosalicylsyre?
Behandlingen virker lokalt i tarmens betændte slimhinde.5-ASA kan gives på forskellige måder for eksempel som tabletter, pulver, mikstur, klysma (rektalvæske), stikpiller – afhængigt af, hvor i tarmen betændelsen sidder.

Bivirkninger ved 5-aminosalicylsyre

Der kan være bivirkninger ved 5-aminosalisylsyre, som især optræder i starten af behandlingen. men de er relativt sjældne:

  • Kvalme og dårlig appetit
  • Opkastninger
  • Hovedpine
  • Hududslæt og hårtab
  • Brændende fornemmelse i brystet
  • Påvirkning af leverfunktionen
  • Diarré, som dog er sjældent

Næste skridt i behandlingen af Colitis Ulcerosa
Hvis barnet slet ikke kan tåle behandling med 5-ASA og har mange bivirkninger, eller det ikke virker tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at skifte behandling. Afhængigt af  sygdommens sværhedsgrad, vil næste skridt i behandlingsforløbet være behandling med immunmodulerende lægemidler.

Immundæmpende behandling

Hvem kan få immundæmpende behandling af IBD?
Hvis sygdommen blusser op igen og igen, kort efter at barnet holder op med at tage kortikosteroider, eller imens barnet er ved at nedtrappe behandlingen, kan barnet få tilbudt et immunmodulerende lægemiddel som langtidsbehandling.
Behandlingen holder betændelsen i ro, så risikoen for nye udbrud bliver mindre.

Hvordan virker immundæmpende behandling af IBD?
Immunmodulerende lægemidler virker kort sagt ved at dæmpe eller hæmme immunsystemet, så det ikke reagerer så aggressivt mod sig selv – og dermed ikke skaber betændelse i tarmen.
De virker først efter omkring tre måneder.

Hvilke midler bruger man til immundæmpende behandling af IBD?
I Danmark bruger man typisk lægemidlerne azathioprin (tablet) og 6-mercaptopurin (tablet eller mikstur). Hvis barnet ikke kan tåle nogen af de to behandlinger, kan barnet som alternativ blive tilbudt behandling med lægemidlet methotrexat. Methotrexat gives som injektion eller tabletter en gang om ugen. Det virker også ved at dæmpe betændelsen i tarmslimhinden. Behandling med azathioprin øger risikoen for infektioner. Barnet bør derfor passe på med at omgås personer, der har en infektion. Desuden øger behandling med azathioprin risikoen for kræftsygdomme som leukæmi og hudkræft.

Bivirkninger ved immundæmpende behandling af IBD
Behandling med azathioprin og 6-mercaptopurin kan give bivirkninger i form af:

  • kvalme
  • opkastninger
  • diarré
  • øget risiko for infektioner
  • huden bliver mere følsom for sollys
  • Hvis barnet får symptomer på lungebetændelse, halsbetændelse eller feber, bør du kontakte jeres læge straks.

Nogle få oplever desuden alvorligere bivirkninger ved azathioprin og 6-mercaptopurin som:

  • akut betændelse i bugspytkirtlen med mavesmerter, kvalme, opkastning og feber
  • leverpåvirkning
  • gulsot

Når barnet bliver behandlet med methotrexat, kan det opleve bivirkninger som:

  • mavesmerter (man kan supplere med et tilskud folinsyre for at reducere denne bivirkning)
  • kvalme
  • opkast
  • nedsat appetit

Nogle få oplever desuden alvorligere bivirkninger som:

  • blå mærker
  • blærer i munden
  • hovedpine
  • humørsvingninger (depression)
  • lever- og nyrepåvirkning
  • lungepåvirkning med hoste (meget sjældent)

Biologiske lægemidler

Hvem kan få behandling med biologiske lægemidler mod IBD?
Der er mulighed for at blive behandlet med biologiske lægemidler, hvis dit barn:

  • gang på gang oplever sygdomsudbrud, selv om det bliver behandlet med immunmodulerende midler
  • bliver ramt af nye udbrud, så snart det stopper med kortikosteroider
  • Har fistulerende Crohns sygdom
  • Får akut svær colitis ulcerosa
  • Ved svær væksthæmning

Man behandler ofte med både immundæmpende midler og biologisk behandling, fordi det kan have en ekstra god effekt på sygdommen.

Inden behandling med biologiske lægemidler
Da behandling med biologiske lægemidler påvirker immunsystemet, skal man være særligt opmærksom på tegn på alvorlige infektioner i kroppen, da de kan blusse op under behandlingen. Barnet bliver derfor undersøgt for infektioner forud for opstart af behandling.
Lægen vil også løbende tage blodprøver og vurdere, hvor længe barnet skal fortsætte med behandlingen.

Hvordan virker biologiske lægemidler mod IBD?
Biologiske lægemidler er en nyere type lægemidler, der virker målrettet ved at hæmme forskellige processer i immunsystemet.

Hvilke typer biologiske lægemidler findes der imod IBD?
De biologiske lægemidler, der bruges til behandling af Crohns sygdom og colitis ulcerosa er:

  • anti-TNF-alfa-hæmmer (via drop eller sprøjte ) virker på både Crohns sygdom og colitis ulcerosa ved at dæmpe betændelsen i tarmen. Ved Crohns sygdom kan det også bruges til at behandle fistler.
  • anti-integrin-hæmmer (via drop) virker ved at dæmpe betændelsen specifikt i tarmen. anti-integrin-hæmmere bruges både ved Crohns sygdom og Colitis Ulcerosa.
  • anti-interleukin-hæmmer (via sprøjte eller drop) virker ved at hæmme udviklingen af inflammationen i tarmen ved moderat til svær Crohns sygdom.

Bivirkninger ved biologisk behandling af IBD
Behandling med biologiske lægemidler kan have en række bivirkninger. Overordnet set er de mest almindelige:

  • træthed
  • kvalme
  • svimmelhed og hovedpine samt
  • rødme, kløe, hævelse eller eksem på det sted, man har fået injiceret medicinen.

Der kan opstå andre, alvorlige bivirkninger såsom:

  • allergiske reaktioner
  • infektioner med feber
  • ledsmerter
  • blodmangel
  • påvirkning af leveren
  • mavesår afhængigt af, hvilket lægemiddel barnet får.

Derfor bør du altid sætte dig grundigt ind i den type medicin, dit barn får, så du kan reagere hurtigt og kontakte lægen.

"Viden er vigtig. Det hjælper med både forståelse og overblik, og betyder, at du kan forklare dit barn, hvad det hele går ud på"

— Mette Hald
Cand.psych, Hvidovre Hospital