IBD-FAKTA

IBD står for Inflammatory Bowel Disease som betyder "betændelsestilstand i tarmen". Sygdommen er kronisk, dvs. at den er der hele tiden.

Heldigvis kan der være lange perioder, hvor den holder sig i ro. Der er to former;

Crohn´s Sygdom
Ses ofte i tyndtarmen og eller tyktarmen, men kan opstå i hele tarmsystemet fra mund til ”bund”. Betændelsen kan gå gennem alle tarmens lag.

Colitis ulcerosa
Ses kun i tyktarmen og betændelsen sidder i tarmens overfladiske lag (slimhinden).

Hvor mange?
5 millioner mennesker har IBD. Nogle lande har flere tilfælde end andre. Antallet af sygdomstilfælde i hele verden er stigende.Ca. 53.000 mennesker i Danmark har IBD, der er ca. 800 patienter i alderen 0-18 år med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. Der kommer ca. 150 nye tilfælde pr. år. Nogle får diagnosen, når de er små (under 10 år). De fleste får diagnosen, når de er mellem 15-35 år.
Danmark er sammen med resten af skandinavien blandt de steder i verden der har flest IBD patienter.

Hvorfor?
Vi ved det ikke præcist, men tre faktorer kan spille ind:

Sygdommen er autoimmun - Dvs. at immunforsvaret går i selvsving og reagerer mod sig selv.Immunsystemet er et kompliceret system, som består af mange celler, proteiner og hormoner, som arbejder sammen om hovedopgaven - at bekæmpe infektioner. I nogle tilfælde tager immunsystemet fejl og angriber et eller flere organer. Hvordan det sker og hvorfor, ved vi kun ganske lidt om.

Fortæl dit barn;

"Du har ikke gjort noget forkert - Man kan ikke selv fremkalde sydommen og den smitter ikke!"

Symptomer
Symptomerne varierer men de mest almindelige er:

  • Diarré
  • Feber
  • Akut behov for at komme på toilettet
  • Træthed
  • Dårlig appetit
  • Mavesmerter
  • Blod i afføringen
  • Manglende vækst

Forløb – op og ned
Begyndelsen er tit meget svær. Det kan tage lang tid, før diagnosen bliver stillet. Det tager også tid at finde den rigtige behandling.
Sygdommen bevæger sig i bølger. Der er perioder uden aktivitet i sygdommen (remission), perioder med små skvulp, og perioder med store bølger (flare ups). På et år vil det typisk være sådan, at ud af 10 har:
4 en sygdom i ro.
3 har milde symptomer,
2 har moderate symptomer.
1 har alvorlige symptomer.

Undersøgelser

  • Blodprøver
  • Afføringsprøver og podninger
  • Gastroskopi
  • Koloskopi
  • Røntgen
  • Scannning
  • Kapselendoskopi

Fremtiden
Der er endnu ikke fundet en helbredende kur, men forskere over hele verden arbejder på at gøre behandlingen bedre. Der er bl.a. fokus på:

  • Præcisionsmedicin.
  • Molekyleforskning (medicin der er tilpasset den enkelte patient)
  • Nye effektive medicintyper med færre bivirkninger
  • Kombinationsbehandlinger
  • Aktiv brug af genetisk data
  • Samspil mellem krop og psyke

Måske vil man i fremtiden ikke blot kunne behandle sygdommen effektivt, men også forebygge, at den overhovedet opstår.

Måske vil man i fremtiden ikke blot kunne behandle sygdommen effektivt, men også forebygge, at den overhovedet opstår.