3-FASE GUIDE

Gode strategier før, under og efter undersøgelser og blodprøver

FØR

Forberedelse og planlægning

  • Information Hvorfor og hvordan skal prøven tages/undersøgelsen laves? Skal barnet være fastende?
  • Timing Aftalen skal helst ligge på et tidspunkt, som passer til barnets rytme (Minus middagslurtiden, minus efter lang tid I institutionen), og hvor du ikke er tidspresset
  • Forberedelse Sæt tid af til at forberede barnet gennem leg og øvelser
  • Tilgang Tilpas information og støtte ud fra dit barns alder og personlighed. Skal der tages særlige hensyn? Skal der forklares meget eller lidt? Hvilken strategi passer til dit barn?
  • Tryghed Din holdning og tilgang betyder meget. Barnet aflæser dine signaler og tolker situationen ud fra dem (er der grund til bekymring eller ej). Tænk over stemmeføring og ordvalg (f.eks hellere prik end stik).
  • Forberede lokalbedøvelse Tryllecreme/plaster bedøver prikkestedet og kan hjælpe barnet til en bedre oplevelse. Det har særlig betydning, hvis blodprøver skal være en særlig del af barnets liv.
  • Ledsagelse Hvis du selv har et anstrengt forhold til blodprøver/nåle/hospitaler, så er det måske bedst at lade din partner ledsage barnet på dagen.
  • Afledning Overvej på forhånd, hvad der vil kunne fungere som underholdning under proceduren (spil på mobilen, synge en sang osv.) 

Hvornår skal barnet informeres?

Det afhænger af barnet, men en tommelfingerregel kunne være: over 6 år – 2-3 dage, under 6 år – tættere på aftalen. 

Hjemme – på dagen

  • Skab en god stemning og hav god tid
  • Giv barnet rigeligt med vand. Det gør blodårene tydeligere og gør det nemmere at prikke.
  • Barnet skal helst have varme arme og hænder
  • Tryllecreme/plaster på
  • Pakke legetøj, snack og evt. sut
  • Tag af sted i god tid

UNDER

På hospitalet

  • Hold den gode stemning og vær barnets guide
  • Trylleplaster skal af
  • Skab en god kontakt med sygeplejerske og bioanalytiker (laborant)
  • Hvad er bedste siddestilling link siddestillinger
  • Vil barnet følge med eller vil det afledes link afledning
  • Fortæl barnet, hvad det kan forvente
  • Giv en besked af gangen (nu spritter vi arm af)
  • Giv evt. barnet valg undervejs (vil du sidde sådan eller sådan? Skal det være denne arm eller den anden?)
  • Coach barnet med rolig stemme
  • Det er ok, at barnet protesterer/bliver ked af det. Nogle børn har brug for pauser, og andre skal støttes i/lokkes til at proceduren/undersøgelsen gennemføres

EFTER

Afrunding

  • Husk at små belønninger kan betyde meget for barnets oplevelse og motivation link belønning
  • Prøv at lave en positiv krølle på dagen – f.eks. en tur på legepladsen, i kiosken eller noget andet særligt, som barnet synes om
  • Lad barnet fortælle – det giver indsigt i, hvad der har gjort indtryk
  • Evaluer strategien – skal den tilpasses?

Overvej på forhånd, hvad der vil kunne fungere som underholdning under proceduren - spil på mobilen, synge en sang osv.