LOKALBEDØVELSE

Det er en stor fordel, hvis barnet gentagne gange oplever, at f.eks. blodprøvetagning ikke er forbundet med smerte.

Lokalbedøvelse med sukkervand & tryllecreme, kan være med til at dæmpe ubehaget ved blodprøvetagning og andre ubehagelige procedurer.

For børn under 1 år

De små kan have glæde af enten amning eller sukkervand, når de skal gennem milde/moderat smertefulde procedurer. Det opstartes 2-5 minutter før og fortsættes under proceduren.

For børn over 1 år

Tryllecreme og trylleplaster bedøver huden, hvor der skal prikkes, og det kan dit barn måske have glæde af. Det kræver lidt forberedelse.
Tryllecreme/plaster (f.eks EMLA) kan fås på apoteket.
Det skal sidde i albuebøjningen ca. 1 time og skal fjernes ca. 15-20 minutter før prøvetagningen.
Hvis bedøvelsen først kommer på, når I er laboratoriet/på afdelingen, skal I sætte tid af til det.

Ved særlige udfordringer

Lattergas: Kan bruges fra 3-4 år. Barnet skal kunne acceptere masken og være i stand til at samarbejde.

Angstdæmpende medicin (f.eks Dormicum): Bedøver ikke, men beroliger.
Tal med personalet om de forskellige muligheder.