ALDER - GUIDELINES

Far og mor er de vigtigste mennesker i verden, og derfor barnets vigtigste tryghedsbase

0-2 år

Far og mor er de vigtigste mennesker i verden for barnet.
Den vigtigste forberedelse er derfor, at du gør dig klar til at være en tryghedsbase for barnet, for han/hun vil i et vist omfang afkode situationen ud fra dine reaktioner.
Træk dit vejr dybt og roligt, og brug en blød stemme.
Måske kan du og dit barn derhjemme afprøve forskellige siddestillinger og finde den, der passer bedst til jer.

2-6 år

Barnets alder og forståelsesniveau sætter naturlige grænser for, hvor meget du kan og skal forklare om det, der er under opsejling. Oftest fungerer det bedst at holde forklaringen kort og præcis (twitter-style) og gentage efter behov.

Barnet kan bekymre sig om ting, som vi voksne ikke tænker over, f.eks. hvordan skal jeg klare mig uden mit blod, skal nålen blive siddende altid, er blodprøven en straf for noget, jeg har gjort?

Særligt de yngste børn har svært ved at forstå begrebet tid, så det er bedst ikke at begynde forberedelsen for tidligt. Som oftest er 1-3 dages forberedelsestid tilstrækkeligt, men det skal naturligvis afstemmes efter netop dit barns behov.
Historier, leg og spil kan være en effektiv og sjov måde at forberede børn i denne aldersgruppe.

6-11 år

Barnet bliver i stadig stigende grad i stand til at se formålet med en blodprøve og procedure, og hun/han forstår regler og aftaler.
Medinddrag og orienter barnet i det omfang, som det magter og ønsker. Fortæl om proceduren og om, hvad der har været brugbare metoder for andre i en lignende situation.

Med lidt træning vil barnet være i stand til at anvende strategier som afspænding, dyb vejrtrækning og afledning. Barnet vil være i stand til at huske, hvad der hjalp sidst og kan forbedre sine strategier.
Informer dit barn en uge eller to i forvejen, så det kan nå at forberede sig og får mulighed for at stille spørgsmål.

Barnet kan bekymre sig om ting, som vi voksne ikke tænker over, f.eks. hvordan skal jeg klare mig uden mit blod, skal nålen blive siddende altid, er blodprøven en straf for noget, jeg har gjort?