SYGDOMSFORLØB -  BØRN UNDER 6 ÅR

Forekomsten af IBD hos børn under 6 år (tidlig IBD) er ca. 2 ud af 100.000.

Ca. hvert syvende barn med tidlig IBD har en mor eller far, der også har IBD, mens hvert femte barn med  tidlig IBD har et andet familiemedlem med IBD (f.eks. fætter, moster eller onkel).

Har mit barn colitis ulcerosa eller Crohns sygdom?
Størstedelen af børn med tidlig IBD har colitis ulcerosa, mens en mindre del har Crohns sygdom.

Hvor i tarmene ligger sygdommen?
Selvom Crohn sygdom kan opstå i hele tarmsystemet fra mund til ”bund” og ofte involverer tyndtarmen og/eller tyktarmen, har det vist sig, at Crohns sygdom hos de fleste børn under 6-år ofte er lokaliseret i hele tyktarmen (pancolitis). Ligeledes er colitis ulcerosa hos de yngste børn karakteriseret ved også at involvere hele tyktarmen (pancolitis). Derfor kan det i starten af udredningen og diagnosticering være vanskeligt at skelne mellem colitis ulcerosa og Crohns sygdom hos de yngste børn med IBD.

Hvordan behandles børn med IBD?
Børn med tidlig IBD oplever gentagende sygdomsudbrud, så snart behandlingen med kortikosteroider stopper. Derfor får stort set alle børn med  tidlig IBD medicinsk behandling med immundæmpende behandling eller biologiske lægemidler for at holde sygdommen i ro.

Operation
Selvom dit barn debuterer med sygdommen i en tidlig alder, har forskning vist, at 3-10% bliver opereret i løbet af de første 3-5 år med sygdommen.

Ca. hvert syvende barn med tidlig IBD har en mor eller far, der også har IBD.